00
Sensationel sejr 05-12-2011
Så lykkedes det for 2.damerne at lave en lille sensation. De skulle spille mod Roskilde, som indtil i dag, kun havde tabt 2 sæt. Efter at have tabt de første 2 sæt, kom Glostrups 2.damer stærkt igen og vandt de efterfølgende 3 sæt i en meget flot og velspillet kamp. Sejren betød samtidig, at holdet sikrede sig retten til at spille kvalifikation til serie 1 efter jul.
Første sejr 03-12-2011
Så fik herrerne endelig hold på bylden. Efter en meget tæt kamp mod Vestsjælland.2 kunne herrerne glæde sig over den første sejr.
Tilbage på 1.pladsen 03-12-2011
1.Damerne er igen at finde på 1. pladsen i serie 1 efter den 7. sejr på stribe. Denne gang var det Frederiksberg.5 det gik ud over.
3. sejr på stribe 24-10-2011
Efter en dårlig start mod USG, har Glostrups 1.damer fundet rytmen. Med 3 sejre i træk og alle med 3-0 i sæt er holdet at finde på en flot 2.plads i serie 1 cool
2. sejr 01-10-2011
På trods af en skadet hæver, lykkedes det for Glostrups 2.damer at vinde 3-0 over Haslev
Baggerslag 24-09-2011
Så lykkedes det for Thomas Lauridsen at lave 327 baggerslag i træk
Pokalfinale glippede 18-03-2011
Desværre lykkedes det ikke for mixholdet at gentage de sidste 2 års succes i pokalturneringen. Holdet måtte se sig slået i semifinalen efter en meget tæt kamp mod Amager med 2-3 i sæt.

I 2010 vandt mixholdet pokalfinalen den 17. april og blev pokalmestre for andet år i træk. Claus Andersen blev efterfølgende kåret som banens figther.

Endelig 15-03-2011
Så lykkedes det endelig for kids, at vinde deres første guldmedalje ved et level 4 stævne. Et stort tilllykke til Izabella, Maria og Thomas. (Se billed og resultater)
Første sejr 21-11-2010
Så lykkedes det langt om længe de yngste kids at vinde og det ikke kun en sejr, men hele 2 sejre efter nogle tætte kampe mod Ishøj A og Ishøj B. Tillykke
Ny rekord for kids 20-11-2010
Til træningen i torsdag lykkedes det for Magnus og Thomas at lave 223 baggerslag i træk
Knebent nederlag 10-11-2010
Herrer var i kamp mod USG. Kampen var præget af mange lange dueller, og ingen af holdene holdt igen. Det blev fire tætte sæt, hvor Glostrup desværre trak det korte strå. Dette på trods af, at Glostrup var foran med 4-5 bolde midt i alle sættene. Ciffrene blev 22-25, 25-23, 23-25 og 23-25. Glostrup har dog stadig kontakt til toppen af rækken.
Første sejr 07-11-2010
Så kom damerne endelig igang. Det blev med en 3-0 sejr over et meget ungt hold fra Gentofte. Kampen blev aldrig rigtig velspillet. Her var tempoet alt for langsomt, men i kraft af en bedre rutine og et fornuftigt servepres kom sejren i hus. Det blev samtidig et farvel til Camilla Sørensen som har spillet i klubben i mere end 10 år.
Sejre og nederlag 10-01-2010
Klubbens DU15/17 spillede 2 kampe. Første modstander var Farum-Holte. Det var en typisk morgenkamp, hvor Glostrups piger slet ikke kunne finde rytmen. Farum-Holte staffede Glostrups manglende koncentration og Glostrups piger måtte se sig slået 23-25, 21-25. I den 2. kamp mod Amager begyndte pigerne dog at finde rytmen, og efterhånden satte de sig mere og mere på kampen. Med ciffrene 21-25, 25-17 og 15-10 kunne Glostrup glæde sig over forårets første sejr.

Glostrups herrer var ude i et lokalopgør mod Brøndby. Herrerne havde gennem hele kampen problemer med at finde rytmen længere tid af gangen, men de vandt dog 1 sæt selv om de måtte indkassere et nederlag på 1-3 (20-25, 16-25, 25-20 og 23-25)

Glostrups damehold sluttede dog dagen fint af, med at besejre Diramo med 3-1. Glostrups damer fandt endelig rytmen i slutningen af første sæt, hvor holdet var bagud med 18-23. Her gik Camilla Sørensen ned og servede sættet hjem. Andet sæt startede Glostrup flot og fik hurtigt rykket fra og i løbet af den første rotation kom de foran 19-8. Resten af sættet var spændingen væk. I 3. sæt fik Camilla en skade og måtte skiftes ud. Dette ødelagde Glostrups rytme og Diramo var hurtige til at udnytte dette. Glostrup måtte se sig slået med 25-27. Fjerde sæt blev en rodet affære, hvor Diramo lagde flot ud og bragte sig foran 14-8, men Glostrup kom flot igen og fik udlignet til 18-18. Holdene fulgtedes ad til 21-21 inden Glostrup fik skabt hul og kunne lukke sættet 25-22.
Første sejr til herrerne 07-11-2009
Så kom herrerne endelig igang. Med en 3-1 sejr over Holbæk.2 kom herrerne op på en 7. plads. Kampen bød ikke på det helt store, men Glostrups herrer kunne i kraft af stabilt spil med mange gode modtagninger afgøre kampen.
Første sejr hjemme 01-11-2009
Damerne tog imod Sorø i Hvissingehallen. Damerne lagde flot ud med at komme foran 12-2. Sorø fik efterhånden spillet til at fungere, men de kunne ikke røre Glostrup i første sæt som blev vundet 25-16. I andet sæt lagde Sorø flot ud med god figthervilje og kom foran 11-4, men Glostrup blev ved med at kæmpe og indhentede Sorø ved stillingen 16-16. Resten af sættet fulgtes holdene ad, men det blev Glostrup der først trak fra og vandt sættet 25-23. I tredje sæt kom Glostrup bedst fra start. og de var hele tiden foran med 3-4 bolde. Specielt centeren Ina Reckeweg Madsen havde Sorø store problemer med, da hun fuldstændig dominerede nettet. Det var blot damernes 2. kamp og med sejren er 3. pladsen i rækken inden for rækkevidde.
Første sæt hjemme 24-10-2009
Damerne tog til Holbæk for at møde rækkens tophold i deres første kamp. Holbæk havde inden kampen vundet deres 4 første kampe 3-0. Glostrups damer startede første sæt nervøst og fik aldrig rigtig spillet til fungere. Sættet blev tabt 25-15. Men i andet sæt kom damerne bedre igang og fulgte pænt med. Det blev dog Holbæk der vandt sættet 25-21. Glostrups damer havde dog fundet rytmen og 3. sæt blev en meget jævnbyrdig affære, hvor hele Glostrups hold kæmpede for alle bolde. Glostrup blev det første hold der tog sæt fra Holbæk. Sættet blev efter en spændende afslutning vundet 27-25. I det sidste sæt satsede Holbæk meget i deres serve og Glostrup havde i starten store problemer med det øgede servepres, men efterhånden fik damerne styr på modtagningen igen. Holbæk havde dog fået et forspring som de lykkedes at holde. Holbæk vandt 4. sæt 25-18 og dermed kampen. For Glostrups damer var det en fin start på sæsonen som oprykkere til Danmarksserien mod Holbæk, der sidste år sluttede på en 7. plads ud af de 20 hold der spillede i Danmarksserien sidste sæson.
Årets første medaljer til ungdommen 27-09-2009
Cecilie og Jesper spillede i dag Teen1 i Hvissingehallen og i flot stil blev guldmedaljerne sikret.
God start for mix 20-09-2009
Mix-holdet skulle spille mod Enghave. Normalt plejer mix at tabe deres første kamp, men i år gik det bedre, selvom det holdt hårdt i andet sæt. Med ciffrene 25-14 og 25-23 kunne mix glæde sig over en sejr i sæsonens første kamp.
Hjemmesiden opdateret 30-08-2009
Så er kampene for seniorholdene blevet opdateret. I damernes række er Hvidovres hold blevet trukket, så der kun er 8 kampe.
Eddy Madsen har trukket sig som formand 31-07-2009
Eddy har i dag valgt at trække sig som formand for Glostrup IC Volley. Han har begrundet sin beslutning med, at han og resten af bestyrelsen ikke har samme ambitioner for klubben. Beslutningen kommer efter måneders vanskeligheder med at gennemføre projektet med et elitehold, og efter projektet er lukket.

Næstformand Vivi Autzen Kjærgaard indtræder som konstitueret formand.

Bestyrelsen kunne pricipielt fortsætte med Vivi som konstitueret formand indtil næste generalforsamling, men har valgt - som konsenkvens af at eliteprojektet er stoppet - at indkalde til ekstraordinær generalforsamling med henblik på valg af bestyrelse.

Den ekstraordinære generalforsamlingen afholdes 26. august 2009.

Træning 13-05-2009
Alle hold undtagen U15 er gået på sommerferie. Træningen starter igen tirsdag den 18. august for alle hold. Træningstidererne for de enkelte hold vil blive opdateret i løbet af juli her på hjemmesiden.
God medaljehøst 29-04-2009
DU17 stillede op til Sjællandsmesterskaberne for Teen1 og Teen2 med 3 hold. Holdet der spillede Teen1 kunne glæde sig over guldmedalje mens det ene af holdene der spillede Teen2 sikrede sig en bronzemedalje.
DU15 stillede op i Teen2 med 2 hold og her blev til en guld- og en sølvmedalje.

Se resultaterne på: staevner.teenvolley.dk/index.php
Pokalmestre 26-04-2009
Mixholdet sikrede sig kredspokalen efter en meget velspillet kamp mod Amager. Amager havde vundet mixrækken og Glostrup var sluttet på en 4. plads, men alligevel var det Glostrup der trak det længste strå og vandt kampen 3-1. Se billede og resultat på: www.svbk.dk/turn/kp/arkiv/finaler.php
Oprykning 16-04-2009
Så sikrede herrernes sig også oprykning til Danmarksserien. Det viste sig at der var pladser nok, så 2. pladsen i serie 1 var nok til en oprykning.
Medaljer 06-04-2009
1. damerne led sæsonens første nederlag i deres sidste kamp mod Amager. Selv om spillet aldrig rigtig fungerede for Glostrup lykkedes det dog alligevel at vinde 2 sæt. Holdet havde også 4 matchbolde i 4. sæt, men koncentrationen var ikke god nok, hvilket Amager også straffede. På trods af nederlaget kunne damerne efter kampen glæde sig over oprykningen til Danmarksserien og hænge medaljer om halsen efter en meget flot sæson.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite